![]() |
Jeg startede i 2002 med at tage en uddannelse som massør inden for Massage som Pædagogisk Redskab hos Eirik Tollefsen i Skanderborg. Straks derefter gik jeg i gang med zoneterapeutuddannelsen på Zoneterapeutskolen i Kolding og blev her færdig i 2004. Samme år arrangerede jeg kursus i Reiki-healing her i min klinik på Jedsted Møllevej 17 og har senere færdiggjort uddannelsen hos min Reiki-mester Lillene Mariella Pedersen i Gelsted på Fyn. Jeg har taget øreakupunktur-uddannelsen på Zoneterapeutskolen i Kolding.s Tankefeltterapi (1) har jeg taget i Astrologihuset i København hos Henrik H. Lund . Den homøopatiske vejlederuddannelse har til stadighed kurser i Skanderborg, som jeg følger. I år 2009 er jeg blevet godkendt som RAB registreret zoneterapeut og kan som sådan modtage klienter, der er medlem af Sygesikringen "Danmark", og disse kan få tilskud til en lægediagnosticeret sygdom/lidelse. Iøvrigt er jeg født i Thy og kom til Ribe som 18-årig for at tage HF-eksamen - derefter gik jeg på seminariet her i Ribe. Jeg har været lærer/speciallærer i 29 år. |
![]()
|
|||